Whitsundays

I går aftes forlod vi så Agnes Water (eller 1770 som nogen kalder det, selvom det er en anden by der ligger et stykke væk. Men whatever) kl. 21.10 og kørte mod Airlie Beach i nattens mulm og mørke. Omkring kl. 24 stoppede vi på en busstation, da vi skulle skifte chauffør og hente nogle flere passagere.
En af disse passagere var en tysker som Kathrine og jeg har stødt på et par gange før - den første gang i Coffs Harbour, derefter Byron Bay, Surfer's Paradise og nu på bussen til Airlie Beach (hvor hun også skulle hen).

Vi ankom til Airlie Beach kl. 7.00 om morgenen (i dag) efter en LAAANG køretur med bus og selvom vi begge havde sovet i bussen, var vi godt trætte. Man sover bare ikke ordentligt i en bus og specielt ikke med deres kørestil. 
Nå, men vi snuppede vores tasker og gik op til hovedgaden for at finde YHA hostellet, da vi skulle på en tur til Whitsundays senere samme dag og gerne ville have en lur og et bad før. 

Vi skulle hentes foran Domino's Pizza kl. 9.40, men da dette er Australien blev klokken først 9.50 før bussen kom. Heldigvis er vi ved at vænne os til at tingene ikke altid kommer til tiden. 
Vi blev sat af på havnen, lejede vores våddragter (da man hurtigt kan blive kold af at ligge i vandet længe) og smuttede så afsted i en speedbåd med 4x225 hestekrafter - det er lidt mere end derhjemme. 

Guiden der demonstrerer brug af redningsvest. Husk at tage solbrillerne af før den kommer på og sætte dem på igen efter.  Man skal jo se godt ud når man bliver reddet. 

Speedbåden

Vi skulle først snorkle ved et lille rev med masser af små fisk og et par store havskildpadder. Efter en god omgang snorkling fik vi frokost på en af de store strande (en rigtig god frokost vil jeg lige tilføje og med rigeligt med mad) hvorefter vi fik noget fritid til at bade, slikke sol og bare nyde det gode vejr - 27 grader og vandet er 19 grader. 

Stranden. Og ja, sandet er SÅ hvidt!

På vej tilbage til Airlie Beach så vi nogle pukkelhvaler, men de var desværre for hurtige for vores kameraer.

Den sorte aflange plet er en pukkelhval.

På vej tilbage fra havnen begyndte jeg at kunne genkende byen. Jeg kan huske hvor vi spiste en aften (dog ikke hvad vi fik), hvor campingpladsen ligger og hvor Mikkel fik sin didderido. Og jeg er 99% sikker på at det er den samme person der var derinde i dag som solgte han den for 5 år siden. Han kunne dog ikke huske mig :p

Billederne må vente med at komme op til senere (både til det her indlæg og til "Noosa og Fraser Island" indlægget) for jeg har simpelthen ikke tålmodighed til den her McDonald's net.