lørdag den 30. juni 2012

Prometheus

Jeg har i laaaang tid gerne ville i biografen, men har ikke haft tid da jeg har haft eksamener, men nu da jeg er færdig med dem skulle det da udnyttes.

Så i går var jeg inde og se Prometheus i Megascope med en veninde, hvilket var en slags alien film.
Filmen forgår i 2093 (eller sådan noget) og handler om nogle forskere der ankommer til en fremmed planet, da nogle mener at planetens beboere er ansvarlige for vores skabelse.

Tingene på den fremmed planet er dog meget anderledes end forskerne havde forventet og det er vel ikke den store overraskelse når jeg siger at dette går grueligt galt.

Desværre er det store spørgsmål "Hvor komme vi fra" som filmen lægger meget op til i begyndelsen af filmen ikke nær så gennemgående som man kunne have håbet.

Men selvom dette synes jeg at filmen er ret god (dog er den ikke hel optimal for folk med sarte sjæle)
Den kører i Megascope, Horsens i hvert fald indtil den 11. juli kl. 21.00 (nogle dage 20.45). Billetter kan købes ved at følge linket http://megascope.dk/?f=7958.
Nedenunder er traileren til Promentheus, hvis I synes at den lød interssant :)

Go' lørdag :)

tirsdag den 26. juni 2012

STUDENT

I dag blev jeg student og der er INGEN mulighed for at jeg ikke laver et lille blog oplæg om det! For det er jo helt enormt sejt og fantastisk at være færdig med alle eksemerne (i hvert fald i denne omgang, men lad os nu ikke ødelægge det gode humør), have sommerferie (og nogen har mere end sommerferie, men ferie-ferie! Ligesom mig! Åhr, hvor kommer jeg til at nyde mit sabbatår!), og ikke skulle tænke på andet de næste par dage end at nyde huen, selskabet og forhåbentligt vejret.

Og til de af jer der ikke ved det så har jeg fået den rigtige studenterhue, altså den røde, da de andre "studenterhuer" i princippet ikke er andet en en normal hat (der ligner en studenterhue) med et farvet bånd omkring. Hmm, måske er jeg lidt fordomsfuld når det kommer til valg af videregående uddannelse? Oh, well.

Et billede af min elskede hue og mig :)

Og så en lille sang der passer til denne fantastiske lejlighed: "Der er kun én" fra The Pepper Brothers :D

onsdag den 20. juni 2012

Tid til en pause fra eksamenslæsningen?

Jeg tænkte lige at jeg ville lave et lille oplæg til alle jer som stadig læser til eksamen og har brug for et lille pause eller et godt grin.

Den første er lidt ala fald-op-halen komik, men meget sjov alligevel :) Det er den japanske prisvindende duo Gamarjobat

Den her video er ikke ligefrem hyldende morsom, men dog meget sød (og den første sang er ret god) og det er ret originalt. Jeg har i hvert fald aldrig set en performer med tape på munden, der stadig kunne underholde et publikum (Sorry til alle jer der bare ikke kan få nok af mimikere, men de gør ikke ligefrem noget for mig). Nå, men det er i hvert fald "The Boy With Tape On His Face". Enjoy

Den sidste er nok sjovest for dem der har set Avatar (Den oprindelige og ikke James Camerons med alle de blå mennesker), men jeg tror også I andre vil kunne se det sjove i den. Og måske endda overveje at se Avatar (hvilket I efter min mening klart skulle! Man er aldrig for gammel til at se tegnefilm!). For at man fatter videoen skal det lige siges at Toph (pigen i det grønne tøj) er blind.


onsdag den 13. juni 2012

True Blood sæson 5 :)

Ugh, jeg hader eksamensperioder! Det er onsdag og jeg har ikke haft tid til at se det True Blood endnu! Og det irriterer mig ENORMT meget! Jeg vil se min elskede Alexander og Stephen!
Jeg har dog fået lavet en del engelsk og noget oldtidskundskab, men jeg vil nu meget hellere se True Blood og Legend of Korra! Men uanset hvor travlt jeg har i morgen, så bliver afsnittene set! Det kan jo ikke passe at jeg fuldstændig skal lukke mig ind i en lille boble bare fordi jeg har et par eksamener tilbage!

Nå, men bare fordi jeg skal lide på grund af eksamenerne og ikke kan se True Blood, betyder selvfølgelig ikke at I også skal lide under det, så here you go: http://one-tvshows.eu/tv/links/show/true-blood/season/5/episode/1/turn-turn-turn/.

Inde på hjemmesiden er er en masse links hvor I kan se True Blood afsnittene (både det fra sidste søndag og de fremtidige).
Man kan også finde andre serier derinde, hvis True Blood ikke lige er jeres smag ;)

tirsdag den 12. juni 2012

"So You Don't Have to Love Me Anymore"

Jeg synes selv at jeg har en meget bred musik smag, da jeg stort set kan lide alt fra country til hård rock. Jeg kan endda lide (nogle) techno sange, men i det tilfælde er jeg ldit kræsen, da jeg personligt ikke synes at der er nogen mening med musikken.

I morgens så jeg David Letterman og som sædvanligt havde han 2 skuespillere og en sanger inde. Skuespillerne var Niel Patrick Harris der spiller Barney i "How I Met Your Mother" (og som er gudeskøn!) og Noomi Rapace der spiller Lisbeth Salander i "Mænd der hader kvinder". Sangeren var Alan Jackson og han sang "So You Don't Have To Love Me Anymore" og den tænkte jeg at jeg ville dele med jer. Sangen er country, så der er ikke sikkert at den falder i alles smag, men hvornår er det noget der gør? :)

lørdag den 9. juni 2012

Naptime!

En lille "reklame" video til alle jer dejlige mennesker som stadig er vågne denne lørdag aften. Må jeg introducere: Naptime! Velegnet mod skrigende børn og andre irriterende mennesker - den skulle endda være effektiv mod knap så vellykkede dates!
Så håber jeg bare at det er en af de få reklamer der rent faktisk holder hvad de lover, men lægens og de interviewede menneskers udtagelser beroliger mig og jeg tror det er ret effektivt.

Her er reklamen så :D

Og så vil jeg lige minde alle jer Truebies om at det er i morgen at den nye sæson True Blood starter i USA, så vi burde kunne se det første afsnit på mandag (måske endda natten til mandag, hvis vi er heldige). Jeg skal nok smide et link op, hvor I vil kunne se det, men I skal nok være hrutige, da de plejer at være hurtige til at lukke den ned.

Mackie's

Som de fleste af jer nok ved så er de lige pt. læseferie for alle studerende der enten skal op i eksamener eller allerede har været det. Dette inkludere selvfølgelig også mig selv.
Med det sagt så er det skøøønt at kunne sige at jeg er færdig med ALLE mine skriftelige eksamener, den forfærdelige og meget berygtede AT-eksamen og den krævende historie eksamen som jeg var oppe i i dag.

Og alle disse overstået eksamener skriger jo nærmest på at blive fejret (i mere eller mindre grad) og derfor tog min veninde Henriette og jeg på Mackie's for at få os en god omgang nachos! :D Og det var skide hyggeligt og jeg tror vi kom til at irritere de andre gæster en lille smule med vores yderst interessante samtaler og højlydte grin. Men hey, hvis man vil spise i absolut stilhed, så kan man sku blive hjemme!

Efter en stor portion nachos gik vi i Fakta, da jeg mega gerne ville have en is. Men Fakta solgte desværre ikke is separat og da jeg ikke lige ville kunne spise en islagkage, en bøtte Ben&Jerry eller 20 Magnum is måtte jeg nøjes med nogle vingummi spunk (da jeg gik lidt i barndom, da jeg så dem :D), mens Henriette hellere ville have noget Anthon Berg Marcipanchokolade.

Vitus Beringsplads fra ca. 1950. BEMÆRK: Kiosken er der!
Derefter gik vi lidt rundt inde i byen og fandt ud af at området omkring Vitus Beringspladsen skal laves om! For det første fjerner de parkeringspladsen og det bliver vist lavet om til noget torv-ligenden og kiosken skulle vist også blive rykket derhen. Derudover skulle kørebanen vist gøres bredere, men dog ikke så meget at pølsevognen skulle fjernes. Alt dette fik ud af den søde kioskejer, der var så sød at fortælle os alt dette, da vi spurgte han hvorfor den oprindelige kiosk var lukket :)

Det er lidt trist at tænke på at den gamle kiosk skal fjernes, da den stort set har stået der altid... I hvert fald i MEGET lang tid - hvilket man også kan se på billedet ovenover, da det er taget i ca. 1950 og kiosken er der! Men forandringer er noget der hele tiden sker og det kommer også til at påvirke tingene omkring os.

Nå, bagefter vores hyggelige snak med kiosk-manden gik vi hen til Rådhuspladsen, så vi kunne snakke og spise vores slik :) Billedet er et gengældelses billede af Henriette, da hun tog et af mig, da vi var inde på Mackie's.

Og nøj, hvor blev det her indlæg meget længere end jeg havde regnet med, men det går nok ;)