lørdag den 9. juni 2012

Mackie's

Som de fleste af jer nok ved så er de lige pt. læseferie for alle studerende der enten skal op i eksamener eller allerede har været det. Dette inkludere selvfølgelig også mig selv.
Med det sagt så er det skøøønt at kunne sige at jeg er færdig med ALLE mine skriftelige eksamener, den forfærdelige og meget berygtede AT-eksamen og den krævende historie eksamen som jeg var oppe i i dag.

Og alle disse overstået eksamener skriger jo nærmest på at blive fejret (i mere eller mindre grad) og derfor tog min veninde Henriette og jeg på Mackie's for at få os en god omgang nachos! :D Og det var skide hyggeligt og jeg tror vi kom til at irritere de andre gæster en lille smule med vores yderst interessante samtaler og højlydte grin. Men hey, hvis man vil spise i absolut stilhed, så kan man sku blive hjemme!

Efter en stor portion nachos gik vi i Fakta, da jeg mega gerne ville have en is. Men Fakta solgte desværre ikke is separat og da jeg ikke lige ville kunne spise en islagkage, en bøtte Ben&Jerry eller 20 Magnum is måtte jeg nøjes med nogle vingummi spunk (da jeg gik lidt i barndom, da jeg så dem :D), mens Henriette hellere ville have noget Anthon Berg Marcipanchokolade.

Vitus Beringsplads fra ca. 1950. BEMÆRK: Kiosken er der!
Derefter gik vi lidt rundt inde i byen og fandt ud af at området omkring Vitus Beringspladsen skal laves om! For det første fjerner de parkeringspladsen og det bliver vist lavet om til noget torv-ligenden og kiosken skulle vist også blive rykket derhen. Derudover skulle kørebanen vist gøres bredere, men dog ikke så meget at pølsevognen skulle fjernes. Alt dette fik ud af den søde kioskejer, der var så sød at fortælle os alt dette, da vi spurgte han hvorfor den oprindelige kiosk var lukket :)

Det er lidt trist at tænke på at den gamle kiosk skal fjernes, da den stort set har stået der altid... I hvert fald i MEGET lang tid - hvilket man også kan se på billedet ovenover, da det er taget i ca. 1950 og kiosken er der! Men forandringer er noget der hele tiden sker og det kommer også til at påvirke tingene omkring os.

Nå, bagefter vores hyggelige snak med kiosk-manden gik vi hen til Rådhuspladsen, så vi kunne snakke og spise vores slik :) Billedet er et gengældelses billede af Henriette, da hun tog et af mig, da vi var inde på Mackie's.

Og nøj, hvor blev det her indlæg meget længere end jeg havde regnet med, men det går nok ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar