torsdag den 30. august 2012

Coffs Harbour og Byron Bay

I får  lige en hurtig opsamling om hvad Kathrine og jeg har lavet de sidste par dage.

Den 28. tog vi fra den fantastiske men dyre by, Sidney op af kysten til Coffs Harbour. Vi faldt i snak med vores buschauffør og fandt ud af at han oprindeligt kom fra Norge, men havde boet det meste af sit liv i Australien.
Vi havde fået at vide på greyhound kontoret i Sidney at det vil blive en 8-timers tur og havde forberedt os så godt som man kunne. Da vi havde kørt et stykke tid fandt vi dog ud af at det var 10 timer og ikke 8 vi skulle køre, hvilket var lidt træls, men ikke noget vi kunne gøre noget ved. 
Busturen var lang, men ikke så slem som vi havde frygtet, da der var rigeligt med plads til benene og pauser hvor vi kunne få strukket dem.

Da vi ankom til Coffs Harbour var der en fra byens YHA hotel der spurgte os hvor vi skulle bo. Da vi ikke havde bestilt noget i forvejen beslutte vi os for at tage en nat på det hotel. 
I forhold til Wake Up hostellet i Sidney var det MEGET bedre. De har styr på tingene; man får det rigtige værelse, et virkende keycard og de er yderst hjælpfulde. 
Vi har fået snakket med nogle af de andre gæster og de ansatte om hvilke steder der er gode at være og hvilke ting der er værd at se. 

Den 29. sov vi lidt længe og har ellers bare nydt byen. Der er en fantastisk strand tæt på hotellet, men vi synes at vandet er lidt for koldt til at bade i. Det er selvfølgelig stadig vinter hernede, men det er varmer end i Sidney og det vil blive ved med at blive varmere jo længere nordpå vi kommer. 

Vi fik at vi at vide at man kunne se hvaler fra land, hvis man gik ud på halvøen (hvis navn jeg ikke kan huske) der lå i forlængelse af deres lystbådehavn.
Så om formiddagen gik vi en tur derud for at se om vi kunne være heldige nok til at se en hval, hvilket vi var. 
Vi så også en de firben som en englænder benævnte som "Blue Tongue".

Lige nu sidder vi på hjørnet af Marvell street i Byron Bay udenfor en Tour butik der har  gratis Wifi, hvilket åbentbart er en stor mangelvare Down under. Vi har været ude at se byens rigtig flotte fyrtårn og fået bestilt nogle ture til når vi kommer længere op af kysten - blandt andet til Fraser Island. 

I morgen skal vi ud at sejle i kajak sammen med delfiner, hvis vejret er til det. Og derefter er det videre til Surfer's Paradise, hvor vi skal være et par dage. 

mandag den 27. august 2012

Sidney

Så er det vires sidste aften i Sidney og den nyder vi (som de andre aftner) på McDonalds. Denne gang med en varm kakao med skumfiduser, da det er lidt køligt.

I dag har vi været på Bridge Climb på Sidney Harbour Bridge, hvilket var utroligt fedt! Desværre må man ikke have kameraer med derop (da de kan sidde fast og de ville ikke tjene særlig mange penge på at tage de ultra specielle billeder af os) og jeg har ikke det indkluderet billede fra toppen af  broen med ned på McD, så I må vente med at se det.
Derudover har vi også været på Bondi Beach (dog ikke for at bade, da det er rigtig koldt når man kommer ud til kysten) og set en masse surfere - nogle bedre end andre - der trodsede det kolde vejr og surfede i de store bølger. 

Og så lige lidt om Sidneys færdselsregler for nogle af dem er lidt anderledes end danmarks. F.eks kan man både cykle og gå ved siden af motervejen og det er ikke en unormal ting at folk gør det. Dertil skal det lige siges at der ikke er noget autoværn mellem cykelstien og motervejen, hvor bilerne må køre 110 km/t, hvilket er utroligt men det virker ikke som om at det forsager ulykker. 
Lyskurvenes farver har åbentbart også en anden betydning hernede efter hvad vi kan forstå og det lyder som følgende:
Grøn: Så kør dog for satan! Og det kan kun gå for langsomt, så gerne 10 km/t over fartgrænsen.
Gul: Skynd dig over med det samme for det bliver snart rødt! Og krydset skal gerne fyldes op!
Rød: Hvis du stadig kan nå at komme over, hvad venter du så på? Kør for satan!


Kathrine og jeg vil nu smutte tilbage til hotellet, da vi skal pakke og tidligt i seng fordi vores greyhound bus går kl. 7.00 i morgen og vi derfor (igen) skal stå tidligt op. Hmm, hvis det bliver ved ender det jo med at blive en vane :p

søndag den 26. august 2012

Blue Mountains

I dag skulle Kathrine og jeg på en tur ud til Blue Mountains med PJ Tours, så vi skulle stå tidligt op, da turbussen kom kl. 7.30.

Vores chauffør og guide hed Peter og var asiat og derfor (no offense intended) meget svært at forstå i starten, men efter lidt tilvendelse blev han mere forståelig.
Da alle var blevet hentet kørte vi afsted mod vores første destination som var Featherdale Wildlife Park. Her kunne man få taget billeder sammen med koalaer, håndfodre wallabyer (som gik frit rundt i parken) og holde en Tawny Frogmouth (hvilket er en ret stor fugl). Udover de dyr havde de også kænguruer, wombater, tasmanske djævle, dingoer, flagermus, emuer, en stor krokodille og mange forskellige arter af fugle, reptiler og mindre dyr.

Efter Wildlife parken kørte vi ud til Blue Mountains, hvilket tog godt en time i en brugt bus (motoren var i hvert fald ikke glad for at køre op at de mange bakker, men den gav ikke op). Vi gik først rundt i en lille by ikke langt fra Scenic World Top Station, hvor man kommer ned i dalen, og derefter fik vi noget at spise før vi gik hen til The Three Sisters.
Vi kørte ned i dalen med kabelvogne som blev styret af en nordmand (small world :p) og gik lidt rundt nede i regnskoven og tog billeder af naturen og Katoomba vandfaldet (som der ikke var meget vand ved, men sådan er det nogle gange). Vi kørte op med railway, hvilket er noget jeg ikke er sikker på at jeg ville gøre igen, da man næsten kører vandret op af klippevæggen.
Før vi kørte videre stoppede vi ved nogle lookouts, hvor der var en fantastisk udsigt.

På vej tilbage til Sidney kørte vi forbi The Olympic Park, som blev brugt til OL i 2000. Der havde lige været en kamp da vi kom derhen så pladsen var fuld af mennesker ser støttede holdet "Southern Sidney Rabbits", hvilket er et rugby hold.

Vi tog et cruise tilbage til Sidney centrum, hvilket var rigtig flot da vi kunne se solen gå ned over vandet.

lørdag den 25. august 2012

Thank God for McDonalds' free WiFi

Som overskriften siger: Thank God for McDonalds' free WiFi! For internet er ikke ligefrem en billig ting på hostlet og når Starbucks ikke har det, er det godt at man altid kan stole på gode gamle McD.

Nå, Kathrine og jeg er kommet af sted og sidder lige nu på den nærmeste McDonalds og kigger facebook, tjekker emails og så videre.

Flyveturene gik mere eller mindre smertefrit. Vi fløj med Emirates både fra København til Dubai og fra Dubai til Sidney, men flyene var dog to vidt forskellige størrelser.
Da vi fløj til Dubai var der rigtig god benplads, hvilket man ikke ligefrem kan side at der var fra Dubai til Sidney.
Heldigvis havde hvert sæde deres egen lille skærm hvorpå man kunne følge med i flyveturen, spille forskellige spil såsom minigolf (vores evner i dette var dog ikke så gode, som vi ville have håbet) og et meget bredt udvalg af film, så flyveturene føltes forholdsvis hurtige.

Vi landede omkring kl. 22 australisk tid og tog en taxa fra lufthavnen til vores hostle, da shuttle busserne ikke kørte så sent. Vi skulle bo i værelse 505 og fik udleveret vores keycard som man også skal bruge til at vælge etage i elevatoren, hvilket Kathrines kort havde lidt problemer med.
Vi stillede vores ting ind på værelset - hvor kun en af de 4 andre gæster var og hun sov - og gik ud for at ringe til vores forældre og sige at vi var landet.

Derefter ville vi børste tænder og gå i seng, men da vi ledte efter vores toiletsager i bagagen vågnede den canadiske pige der havde ligget og sovet og vi fandt frem til at der kun var én ledig seng i det værelse, hvilket jo er et større problem eftersom vi er to.
Receptionen kunne dog hurtigt finde et nyt værelse til os (med nok senge og virkende keycards), så det var ikke noget større problem. Så nu bor vi på et 6-personers deleværelse med en pige fra Nordjylland, som var på det samme fly som os, hvilket jo er lidt sjovt.
Det virker dog ikke umiddelbart som om at de har helt styr på tingene, da vi langt fra var de eneste der havde værelsesproblemer.

I dag har vi fået set byen og fået gået benene godt trætte. Vi har selvfølgelig set de normale turistseværdigheder såsom Sidney Opera House, Sidney Harbour Bridge, Opera Quays, the rocks, dets marked og Royal Botanic Garden. Derudover har vi også fået set en god del af Darling Harbour og China Town.

I morgen skal vi med en tur ud til Blue Mountains og se The Three Sisters. Turen kommer også forbi The Olympic Park og en Wildlife Park, så der ser vi meget frem til.


torsdag den 23. august 2012

Så starter rejsen :)

Så sidder Kathrine og jeg foran vores gate - C 29 for at være helt præcis - i Kastrup.

Bagagen er afleveret ved en ret mobset mandlig Emirates ansat, de ting der skulle købes før flyveturen, er købt i dyre domme og halvdelen af lufthavnen er blevet travet igennem. For lufthavnene har internt bestemt at uanset hvilket gate man skal bruge er det altid den der er længst væk, man skal bruge :)

Tjaah, det eneste der mangler nu er faktisk flyet :) men det gør det nok snart :)

tirsdag den 21. august 2012

Abraham Lincoln: Vampire Hunter

Da jeg rejser den 23. august, havde min bror og jeg bestemt at vi ville tage en tur i biografen, så vi kunne tilbringe lidt tid sammen før jeg rejser.

Vi havde lidt svært ved at bestemme os for hvad vi ville se (da han ikke er særlig vild med vampyrfilm), men til sidst gav han sig og vi kom ind og se "Abraham Lincoln: Vampire Hunter", som jeg ville.
Filmen er bygget på Seth Grahame-Smiths roman af samme navn og hvis I synes at det lyder interessant kan i finde mere information omkring bogen her.

Det følgende er en korte udgave af filmplottet: Præsident Lincolns mor bliver dræbt af et overnaturligt væsen, hvilket starter hans kamp mod vampyrerne og deres hjælpere En ny og intens version af den mørke og blodtørstige lærdom om vampyreren. Det er fortællingen om en af Amerikas mest elskede præsidenter og hans hemmelige liv… som historiens største vampyrjæger. Kilde: filmkompaniet.

Personligt synes jeg at filmen var rigtig god, dog er det et lille bias at jeg er helt pjattet med vampyrer, men min bror synes også at den var værd at se så der må da være noget om det.

SPOILERS   SPOILERS   SPOILERS   SPOILERS   SPOILERS   SPOILERS
Nogle af de ting jeg synes gør filmen "Abraham Lincoln: Vampire Hunter" rigtig god er at de har været en smule originale ved vampyrerne (de er stadig blod drikkende monstre), men deres ansigt ændre udseende (ligesom vampyrerne i Buffy) til noget mere monster-agtigt, hvilket I kan se her. Dertil har vampyrerne også specielle "talenter", som ikke er normale for dem i andre film/bøger.
Kampscenerne er også lavet rimelig godt og der er en masse detajler (som jeg ikke vil komme ind på her) der gør filmen god.
SPOILERS SPOILERS SPOILERS SPOILERS SPOILERS SPOILERS

Desværre er 3D effekterne ikke særlig god, hvilket er lidt træls når man både skal betale ekstra og sidde med nogle irriterende briller på gennem hele filmen. Derfor synes jeg at hvis I har mulighed for at se den i 2D, skal I gør det.

Og så lige noget min bror og jeg bemærkede, da vi så filmen. De har brugt nogle af de sammen kulisser som i "The Patriot" og "Interview With The Vampire".

Hvis I godt kunne tænke jeg at se den, kører den i Megascope (Horsens) indtil den 29. august og den er desværre kun i 3D. Billetter kan bestilles her.

mandag den 20. august 2012

Nyt wallpaper (igen)

Jeg bestemte mig for noget tid siden at få et wallpaper til min blog, da jeg var begyndt at blive lidt træt af det gamle. Specielt har jeg været træt af headeren, da den var lidt for "kort" til min blog, hvilket ser lidt dumt ud. Så i går var jeg inde på DottyDotDot, hvor de har en masse forskellige wallpapers, headers, blinkers ect. og bedst af alt - de er gratis. 
Det var også derinde at jeg fandt mit tidligere wallpaper, så hvis I selv står og mangler et nyt synes jeg at I skulle klikke derind og kigge lidt på wallpaperne derinde. 

I går fandt jeg det wallpaper der er på min blog nu og det har jeg så sat op i dag. Headeren ville dog ikke helt makke ret, så den tog noget tid at lave, så den passede, men jeg fik den da fixet, sådan nogenlunde.
Det der med at lave om på wallpaperet inde på bloggen er nok noget I kommer til at opleve et par gange, da jeg hurtig bliver "træt" af tingene, hvis de hele tiden forbliver det samme. Og det er ikke kun ved bloggen at jeg har det sådan, jeg har det med alt. Så mit værelse, mine reoler og skabe og opbevaringskasser bliver jævnligt ordnet og flyttet rundt på.

onsdag den 15. august 2012

True Blood bog 12 udkommer...

Da jeg for nogle måneder siden købte de sidste udkomne True Blood bøger af Charlaine Harris fortalte ekspedienten at hun ikke ville lave flere i serien og derfor ville bogen "Dødvande" (altså nummer 11) blive den sidste i serien.
Det var selv en lidt trist nyhed, men jeg så frem til at læse de sidste og finde ud af hvordan det hele ville ende.

Da jeg så blev færdig med den 11. bog for lidt over en uge side (bare rolig, der kommer ingen spoilers ;D) blev jeg meget forundret, da der ikke var en 'bestemt' slutning. Og som stadig rummede mange spørgsmål!

Så jeg tjekkede på nettet og det tog ikke mere en en Google-søgning og 3 klik gør jeg fandt ud af at den 12. True Blood big blev udgivet i USA i maj 2012 pg at nummer 13 ville blive udgivet engang i 2013.

Det var selvfølgelig fuldstændig fantastisk at høre at serien fortsætter (i hvert fald med 2 bøger endnu), men der stod ikke noget om de danske udgivelser så jeg sendte en mail til Lindhardt og Ringhof (det forlag der udgiver bøgerne i Danmark) og de har sat udgivelsen af nummer 12 til den 6. Marts 2013, hvilket der desværre er lang tid til. Men nu har alle de danske trubies noget at glæde sig til :D

fredag den 10. august 2012

Zombie Experiment NYC

Jeg så lige den her video på youtube og synes lige at den skulle deles med jer.
Det er gruppen "Put Zombies Back on TV" der har lavet denne lille video, fordi de ville teste om zombier kunne leve og fungere i blandt os almindelige mennesker.

Jeg synes at det er rimelig fedt gjort af dem, men som videoen tydeligt viser, så er det ikke alle der har lige gode oplevelser med de IRL zombier, så mon ikke at zombierne skulle komme tilbage til TV'et i stedet for at gå rundt i New York City?