fredag den 18. maj 2012

Orange Mobster & Apple Lady

I går var jeg sammen med Peter som er en af mine gode venner og vi har en tendens til at være en lille bille smule mærkelige... Ikke meget, bare nok til at vi nogle gange får lidt skæve blikke når vi går nede på Søndergade og begynder at grine, hvad der for andre er uden grund. Eller hvis vi har en lidt alternativ humor eller aktiviteter.

Men i går aftens skulle vi ud at cykle en tur, da vejret var rigtig godt, men da jeg lige skulle slukke min computer og lægge gårsdagens indlæg op (jeg har rettet i det i dag, så det står som om det er lagt op i dag, hvilket faktisk irriterer mig grænseløst! Oh, well) opdagede Peter at jeg havde et æble og en appelsin til at ligge på mit skrivebord. Så de fik lige en super flot make-over før vi tog ud at cykle! Og de er da faktisk blevet ret fine, hvis jeg altså selv skal sige det! Men det siger måske også en del om Peter og jeg? btw så er det mig som har tegnet det über realistiske vindue og døren ved siden af dem :D

Og i tilfælde af I sidder og tænker "Hvad hedder disse flotte flotte frugter?" så er det heldigt at de faktisk har navne! Jeg præsenterer Orange Mobster og Apple Lady ....... Nu håber jeg bare at de ikke begynder at blive ulækre alt for hurtigt, da jeg synes at de er ret søde :D
Orange Mobster & Apple Lady - Peter og Lærke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar