onsdag den 3. oktober 2012

Delfinsvømning i Kaikoura

I søndags skulle vi så ud og svømme med nogle Dusky Dolphins i Kaikoura.

Vi skulle være nede på centeret kl. 8.10, hvilket var fint nok i sig selv. Problemet var at vi skulle stille uret en time frem natten til søndag, da de fik sommertid, og vi vidste ikke om vores iPhones ville høre det automatisk når de ikke havde net.
Kathrine kunne dog tjekke det på vores dyrt købte wifi (der var ikke rigtig andre internet muligheder i byen) så vi kom til tiden.

Da vi havde betalt fik vi udleveret vores våddragter og til vores lykke var det nogle gode tykke nogle. Vi fik også våddragts strømper, handsker og elefanthue så vi var stort set helt dækket ind. Det var også godt for vandet var ikke lige det man ville kalde varmt og specielt ikke når man ligger i det i langt tid.

Det tog ikke lang tid da vi var kommet ud til at finde nogle delfiner og få var det bare med at få nogle snorklere i vandet, så de kunne underholde delfinerne.
Og ja, vi skulle underholde delfinerne - ikke omvendt! Vi skulle både sige sjove lyde, svømme som delfiner (Jeg er sikker på at det har set sjovt ud) og hvis en delfin fandt os interessant skulle vi prøve at holde trit med den.

Det var helt utroligt at se så mange vilde delfiner på en gang. De svømmede både forbi og under os! Og ikke i nogle meters afstand, men 10-20 centimeter fra os!

Da vi var færdige med at svømme fik man mulighed for at tage billeder af delfinerne.

Billederne af de flotte delfiner kommer op senere :)

Billederne af dem er dog nogle Kathrine har taget da jeg havde lidt travlt med at kigge ned i en spand på det tidspunkt.
Jeg hader min søsyge som pesten og det hjalp ikke just at sidde ved siden af en der havde tømmermænd.
Tømmermænd + bølger = ikke god kombination. You get the idea.

Da vi var kommet tilbage på land og var kommet tilbage til centeret fik vi en kop kakao og en muffin, da vi havde fået en voucher på det af receptionisten på YHA.


Om mandagen skulle vi videre til Kaiteriteri (det er Maui navne så de er lidt mærkelige) og på vejen stoppede vores chauffør ved en sti der førte op til et lille vandfald hvor pels sæl ungerne holdt til.
Og de var SÅ søde! De svømmede bare rundt med hinanden, legede med pinde og tag-fat med hinanden og lå og så enorm søde ud på stenene.



Vi er rimelig heldige med tiden, da de om en måneds tid ville være så store at de ikke længere ville holde til deroppe.

Nu er vi så i Greymouth, men vi kører snart videre til Lake Mahinapua.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar