torsdag den 11. oktober 2012

Wanaka

Da vi kom til Wanaka den 6. oktober syntes vi det var en så dejlig by at vi besluttede os for at blive der længere. "Vores" bus ville nemlig køre derfra den næste dag, men der kom en anden kiwi bus til Wanaka den 8. oktober så den kunne vi køre til Queenstown med i stedet for.

Den 7. oktober var det sindssygt godt vejr (15 grader og ikke en sky på himlen) så vi gik os en dejlig tur op på Mount Iron, hvor vi kunne se ud over Lake Wanaka, byen og bjergene. Det var virkelig en flot udsigt der var deroppe.


Den 8. oktober var vejret lige det modsatte af søndagens vejr og det regnede, man kunne næsten ikke se bjergene for skyer og det var rigtig trist vejr.
Men vi er jo vant til vejret hjemmefra og vi fiskede et kortspil frem og begyndte at spille 500. En hollænder der ventede på at det ville klare op, da han skulle blaffe for at komme til Queenstown og ikke gad stå ude i regnen, fandt vores spil interessant og spurgte om han måtte være med. Han kendte dog ikke spillet, men vi fik hurtigt lært ham reglerne, så han kunne være med. Han tabte dog i sidste ende, men det var nu sjovt alligevel - og vejret havde klaret op imens vi spillede så han kunne komme videre.
Wanaka har en mindre berømt biograf der hedder "The Paradiso" og den er kendt for sin hjemlige charme. I stedet for at sidde i kedelige og oftest meget ubehagelige biografstole kan man i stedet selv bestemme hvor man ville side (først til mølle princip) og om man vil sidde i sofaer, lænestole, bilsæder (indeni eller udenfor de 2 biler de havde i salen) eller de normale biografsæder. Jeg fandt en MEGET behagelig sofa med rigtig mange puder, så der slog jeg mig ned.
Derudover stopper de filmene i midten, så man kan købe friskbagte cookies, hjemmelavet is, popcorn osv., og det er ikke meget der er bedre end en lun chokolate chip cookies med hjemmelavet vanilleis med karamel.
Det er Kathrine i midten af billedet.
Billederne er ikke helt gode fordi det er billeder af billeder, da min iPhone ikke gad lægge dem op. 



Så hvis I nogensinde finder jeg selv i Wanaka skal i tage en tur i biffen for det er bestemt pengene værd :D

Da vi forlod Wanaka den 9. oktober kørte kiwibussen forbi "Puzzling World" som både havde en mindre (men svær) labyrint, illusionsrum og forskellige tænkespil i alverdens varianter, 
Kathrine der holder deres store væltene ur.
Læg mærke til at tallene vender forkert i forhold til et rigtig ur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar