lørdag den 6. oktober 2012

Franz Josef

Så har vi forladt Franz Josef og det var lidt af en oplevelse - på godt og ondt.
Vi kom om torsdag eftermiddag og vores chauffør kørte os hen til parkeringspladsen ved gletsjeren hvor vi kunne komme op på en bakke for at kunne se gletsjeren bedre. Vejret var rigtig godt så vi kunne se den perfekt!



Kathrine og jeg skulle bo på YHA mens de andre skulle bo lidt længere nede af gaden. Vi regnede med at det ville være billigere at bo der, da vi er medlemmer, hvilket var en god beslutning. Vi betalte 40 NZ dollars for 2 nætter mens de andre skulle betale 56 NZ dollars for det.
Hostellet var nok en af de bedste vi har boet på og det er med dem i Australia. Og bedst af det hele: de havde en sauna! :D

Om fredagen havde vejret lavet en 180 graders vending og det regnede meget. Men det stoppede ikke Kathrine og jeg for at gå en tur op til gletsjeren for at se om vi kunne se noget. Så væbnet med kæmpe paraplyer lånt af hostellet, regntøj og de varmeste sko begav vi os mod gletsjeren.
Da vi nåede parkeringspladsen kunne vi se at vi ikke ville være i stand til at se gletsjeren medmindre vi kom helt tæt på (hvilket ville tage 1,5 time, måske mere) gik vi tilbage til hostellet for ikke at blive helt gennemblødte.

Vi syntes at det regnede rigtig meget, men det var ingenting i forhold til det vand der kom da vi var kommet indenfor. Godt at de havde en dejlig sauna så vi kunne få varmen igen efter en våd gåtur.

Om natten ca. klokken 1 gik brandalarmen på hostellet (der var ikke brand, så bare rolig) men den vækkede hele hostellet - som den skulle - men da der ikke var noget galt var det ret træls. De fik den slukket, da de havde tjekket for brand og folk gik i seng.
Klokken 2 gik den så i gang igen og efter nogle minutter fik de den slukket. Og heldet var ikke ligefrem med os for klokken 3 (kan I mon gætte hvad der skete) gik alarmen i gang igen igen! Og på det her tidspunkt gad folk ikke engang komme ud af værelserne for at se hvad der skete.
Og den gik i gang 2 gange mere efter det, men det var (heldigvis) kun et "Woop" der kom fra den, men det var mere end nok til at holde mig vågen det meste af natten.

Og da vi skulle videre med kiwi bussen i dag var det ret træls ikke at have fået en god nats søvn, men det var der ikke så meget at gøre ved. Vi kunne dog sove lidt på bussen, så det var godt.

Lige nu er vi i Wanaka, hvor vi skal være i 3 nætter.
Lake Tawae.
Vi kørte forbi den på vej til Wanaka

Ingen kommentarer:

Send en kommentar